Børnefamilier

Tornby er en lille by – men her er alt, hvad en børnefamilie har brug for.

Som børnefamilie har man ofte en travl hverdag, hvor det er rart at have det meste inden for en overskuelig rækkevidde - og det har vi i Tornby. Foruden de mange fritidsaktiviteter som byen tilbyder, er der for de yngste en velfungerende mødregruppe, flere dagplejere, samt en dejlig integreret vuggestue/børnehave med en skøn stor legeplads.  Har du større børn kan du sende dem sikkert afsted til skole, SFO og ungdomsklub.

Tornby har også skov og strand lige ved døren, hvilket gør, at der altid er mulighed for at få et tiltrængt break i hverdagen, i naturskønne omgivelser - noget de fleste børnefamilier har brug for og sætter pris på.

Skov - Strand - Natur - Landsby - Indkøbsmulighed

0 km. til skole - Tæt på Danmarks dejligste strand - cykelsti - sammenhold - Liv i barnehøjde