Om Tornby

Tornby er en dejlig lille tryg by for børnefamilier, hvor der er det man har brug for i en travl hverdag. Her er der plads til at være sig selv og nyde livet i familievenlige og naturskønne omgivelser, tæt på både skov og strand, og uden at være alt for langt væk fra de større byer  som Hjørring og Aalborg.

Vi er beliggende midt imellem Hjørring og Hirtshals ved Tornby klitplantage og strand. Der er 5 minutter til motorvejen og 35 minutter til Aalborg. Hvis vi selv skal sige det har vi den mest trofaste lokale togforbindelse, der kører hver halve time til Hirtshals og Hjørring med forbindelse videre til Aalborg. Her er der ingen ventetider !

Befolkningsmæssigt er vi en god sammensætning af forskelligheder. De "indfødte", dem der altid har været, dem der er kommet tilbage og også tilflyttere fra nær og fjern. Hjørnestenen er fællesskabet på tværs af typer og generationer, at være med hvis du har lyst, men også at der er plads til at nyde stilheden og at være sig selv.

Her på siden kan du læse om alt, hvad Tornby har at byde på.

Du kan finde praktiske informationer og kontaktoplysninger på alt, lige fra byens erhvervsliv og institutioner til foreninger og sportsklubber.

Håber du finder det du søger, ellers kan du altid skrive en mail til Tornby.beboerforening@gmail.com